Om os

VI HAR MERE
END 50 ÅRS ERFARING!
Alice og Knuds Køreskole startede i 1970 med Knud som kørelærer til bil og motorcykel. Senere hen, i 1985, blev Alice godkendt kørelærer til personbil. Året efter blev Knud godkendt kørelærer til store biler, og i 2002 bestod Alice kørelærereksamen til motorcykel, hvorefter køreskolen blev mere fleksibel, hvad motorcykelkørekort angår. Sidste skud på stammen er Louise, som blev uddannet kørelærer til personbil i 2014 og efterfølgende til motorcykel og store biler.
Køreskolen kan i dag tilbyde undervisning til alle kategorier af kørekort samt fri afbenyttelse af teoricafé, når du har tid og lyst. Her kan du sidde og øve din teori og gøre brug af teoriprøverne på computeren, og samtidig nyde en sodavand eller en slush-ice.
Til undervisningen råder køreskolen i dag over to teorilokaler, tre personbiler, lastbil, påhængsvogn, lille bus til 16 personer, samt trailer til både b/e og d1/e. Derforuden er køreskolen medindehaver af Thisted Køretekniske Anlæg med 7 personbiler, 6 motorcykler og en sidevognsmotorcykel.
Når du skal have kørekort - ligegyldigt hvilken kategori - er det vigtigt, at du har tillid til din kørelærer.
Derfor - vælg den rigtige køreskole fra starten, en køreskole med stor erfaring og en lav dumpeprocent.
Så er det kun nødvendigt at "køre et sted". Vi er først tilfredse, når du er tilfreds.
Vi er tre kørelærere, Louise, Alice og Knud, som hjælper og støtter hinanden. Vi bliver løbende opdateret med det nyeste indenfor færdselsloven og de tekniske emner, som du skal lære om. Vore teorilokaler er, som de første i området, udstyret med det sidste nye DVD-system med animation, still-billeder og 32 videoklip. Vi har nye teoriprøver, som ligner dem, Politiet har.